The afterbirth

[Deleted]

@bruce

Det havde faktisk været en stille og rolig arbejdsdag i dag. Saoirse var i 7. måned, men hun var ikke gigantisk stor, så arbejdet havde indtil nu ikke været et problem. I dag havde faktisk også været en rimelig rolig dag. Hun lavede ikke så meget aktivt arbejde, nu når hun var blevet gravid, så meget af tiden gik med at ordne papirer, eller få udfyldt de rigtige formularer. Da hun fik fri fra arbejde, havde hun dog valt at væge sig ned af den forkerte trappe i Ministeriet, på det forkerte tidspunkt. Nogle Aurorer havde skulle føre en særdeles besværlig fange ind til afhøring, men han havde valgt at tage flugten - og havde taget Saoirse med i faldet. Hun havde taget noget af et styrt, men det havde idioten også, så de fik da fanget ham igen. Så meget nåede hun da at se. Hun havde slået hovedet rimelig kraftigt, så da hun prøvede at rejse sig op, drattede hun bare om igen.

Hun anede ikke hvor hun var eller hvad der foregik, men de hvide vægge så bekendte ud. Lydene lød bekendte. Hun fik drejet hovedet en smule (selvom det gjorde rimelig ondt). Sankt Mungos var hun på. Hvad fanden var der foregået? Havde hun slået hovedet så slemt? Hun ville skifte stilling, men den mindste bevægelse satte gang i horrible smerte omkring hendes mave og underliv. Hun slog langsomt øjnene op, selvom det hele svømme de lidt. Hun måtte blinke et par gange før hun genkendte manden, der sad ved siden af hende. "Bruce..." Hendes stemme var hæs og hun havde frygtelig ondt i halsen. Hun løftede hånden for at gnide den lidt. Det blev ikke bedre. "Hvad..?" Hun prøvede at spørge hvad fanden der foregik, men det gjorde ondt. Alt gjorde så frygtelig ondt. 

[Deleted]

Bruce havde stået midt i timen, og undervist 5. årgang omkring eventyr af H.C Andersen, da en stille banken på døren afbrød hans tanker. Det var Gary, Saoirse's far der kom fordi han havde modtaget en hasteugle omkring Saoirse's situation, og Bruce havde forladt klassen med det samme, og havde ikke engang forklaret eleverne hvorfor han smuttede, han forlod den bare og så snart han var kommet udenfor på gangen, havde han svunget staven og ikke længe efter som han på Skt. Mungos, imens han mærkede hvordan hans indre var grebet af panik. Da han var kommet til Skt. Mungos, havde de allerede fået opereret Saoirse, og Bruce kunne nu bare gå og vente.

Da hun var kommet ud, gik han ind til hende, og satte sig stille ved siden af hende, efter at han havde hørt om barnet, og han kiggede stille i mod hende: "Saoirse... Er du vågen?" spurgte han og rejste sig op, og lod en hånd hvile på hendes kind: "Du er i sikkerhed, du er på Mungos... Hvordan har du det?" spurgte han med en stille stemme og kiggede roligt på hende, med en stemme og et blik der fortalte at han var ked af det og oprevet, alt det her, det var ikke ligefrem sådan han havde troet han skulle starte dagen.

[Deleted]

Hun brummede utilfreds af refleks, da hun mærkede noget mod sin kind. Det måtte være Bruces hånd, og det var egentlig ikke ubehagdeligt. Hun var bare meget sikker på at hun ville begynde at tude lige om lidt, og det hjalp altså ikke ligefrem til at overbevise Bruce om at hun ikke bare var et stort barn, han kærestede rundt med. "Tror jeg slog hovedet..." startede hun efter at have vædet læberne et par gange. "Hvordan har Cat det?" spurgte hun og prøvede at åbne øjnene, men lyset var stadig meget skarpt, så hun lukkede dem igen. "Alt gør så ondt..." pev hun og var bestemt ikke stolt af sit meget ynkelige tonefald. Den lille bevægelse før fortalte hende, at hun ikke selv havde lyst til at mærke efter. Hvis det ikke involverede at ligge helt 100 % stille, var det ikke noget hun ville prøve af lige nu.

[Deleted]

Han kiggede roligt på hende, og var lige nu lettet over at hun overhovedet sagde noget, det havde været ret kritisk som han havde forstået det på lægerene: "Hun har det okay... Sygeplejeskerne tager sig af hende" sagde han roligt: "Hun er smuk, Saoirse" sagde han stille, han havde godt nok kun set hende kort, men alligevel. Han lænede sig ned og kyssede hende så blidt på panden: "Jeg var så bange for jeg havde mistet jer begge to" sagde han i en stille hvisken, og kunne mærke hvordan bare tanken ville få hans hjerte til at gå i stå, han elskede Saoirse meget højt, ligesom han elskede deres datter lige siden at maven var begyndt at vokse: "Jeg har sendt Max hen til Gary, han var lige det eneste alternativ jeg havde" sagde han roligt.

Han nikkede let og rykkede sit hoved let fra hende igen: "Det ved jeg godt... Men du er okay, og det er det vigtigste" sagde han med en stille stemme og lagde en hånd ovenpå hendes hoved, han elskede hende og bare tanken om at han kunne have mistet hende, fik hans hjerte til at gå i flere tusinde stykker.

[Deleted]

"... Hvad..?" spurgte hun forvirret. Hvordan kunne sygeplejersken tage sig af deres datter, når hun burde... Det tog lidt tid før Saoirse lagde to og to sammen. Smerten i maveregionen, plus den der fornemmelse af at der var noget helt galt. Hun fik åbnet øjnene igen. Det gik bedre denne gang. "Hvor er hun?" spurgte hun og så sig rundt i lokalet. Her var hun da i hvert fald ikke. Det var en meget tung arm hun løftede, for at lægge på kinden af Bruce. Hans tonefald var næsten også nok til at sætte vandværket igang hos hende. "Og er her noget vand?" spurgte hun træt. Hun var ikke sikker på at hun ville kunne holde en baby, før hun kom i tanke om hvor gravid hun egentlig havde været og hvor lille Cathleen måtte være - og så begyndte Saoirse at tude. Lidt fordi at hun ahvde ondt alle steder, men mest af alt fordi at hun ikke skulle have født før om to måneder. Alt hun skulle have gjort var at holde sig i ro, undgå at falde ned af trapper og end ikke det havde hun magtet. Hun ville blive en elendig mor, så meget var da helt sikkert. "Det' alt for tidligt," hulkede hun. De havde jo heller ikke fået købt babytøj eller noget som helst. Hun var slet ikke klar endnu. Hun var blevet snydt for to måneder at forberede sig på, foruden hvilke skader Cathleen end havde fået, fordi den idiot havde skubbet Saoirse ned af trappen.

[Deleted]

"Saoirse... Rolig, træk vejret" sagde han stille: "Du har været ude for en ulykke, de var nødt til at få hende ud for at sikre hun havde det godt" sagde han stille til hende, og aede forsigtigt hendes hår: "Hun er et par etager oppe" sagde han stille, han vidste ikke mere lige nu. Sygeplejesken havde fortalt at hun havde det okay at hun var udenfor livsfare, men at det naturligvis altid var alvorligt når et barn var født for tidligt, men at hun havde en fin størrelse i forhold til hvor ung hun jo faktisk var: "Men hey... Valentines dag blev hendes fødselsdag... Det er da en romantisk gave" forsøgte han opmundrende, og kiggede ned i mod hende, imens han næsten mærkede en tåre presse sig på. Lettet over at hun var okay, og lykkelig over at de havde fået sig en datter.

"Det var ikke din skyld, Skat" sagde han stille: "Og hun har det godt, du har det godt... Det er det vigtigste" sagde han roligt og lænede sig ned for at kysse hendes kind og gik så kort fra hende, for at gå over til vasken i rummet og tage et glas vand: "Her..." sagde han: "Skal jeg gå ud og spørge en sygeplejeske om jeg må hente hende ind til dig?" spurgte han stille, det måtte han vel, alt efter hvor dårligt hun havde det. Men han ville bare så gerne at hun skulle se den smukke lille pige, og at hun havde det godt.

[Deleted]

Hvis hun havde kunne, var Saoirse fandme selv rejst sig og transfereret sig ovenpå. Men det gik nok ikke helt med utallige sting i maveskindet. "Hun skulle først have født først i maj!" snøftede Saoirse, hvis hoved ikke ligefrem fik det bedre af at blive dehydreret. "Vi skulle have været ude at spise..." sagde Saoise og så på Bruce. Det var ikke ovenud fint, men de havde da snakket om at de ville tage ud og spise.

"Ja," nikkede hun, da Bruce spurgte om han skulle finde en sygeplejerske. Hun tog en tår af det vand, Bruce havde givet hende. "Og så kan hun lige skrue op for de smertestillende, nu hun er her..." mumlede hun. For helvede, hvor gjorde alt ondt. Det var nok bedøvelsen, men hun følte sig virkelig sløv. "Tak..." sagde hun og sendte Bruce et taknemmeligt blik, mens hun tørrede øjnene.

[Deleted]

"Rolig... Skat... Det betyder ingenting" sagde han i en beroligende stemme: "Hun er okay, du er okay... Jeg elsker dig, det er alt der betyder noget" sagde han stille og gjorde et ihærdigt forsøg på at trøste hende, han ville bare så gerne at hun var glad, desuden var alt dette jo ikke hendes skyld og hun skulle ikke tage skylden for det, det var sort uheld, og det var en meget uheldig episode der havde udløst alt dette her, han vidste at de nok skulle klare sig igennem det sammen, de havde klaret sig igennem så meget, så hvorfor ikke også dette her: "Jeg kommer tilbage om noget tid... Slap af" sagde han og lænede sig ned for at kysse hendes læber, inden han forlod stuen.

*** TIME ***

Bruce havde været væk en lille time, han havde fået en sygeplejeske til at gå ind og se til Saoirse nu hvor hun var vågen, og selv var han gået op til lille Cathleen, ja stor var hun ikke, dog var hun helt forfærdeligt smuk. Sygeplejskerne havde healet hende så godt de kunne, og hun var næsten okay, hendes lunger var fine, og sygeplejesken havde fået udviklet dem så meget at hun ikke behøvede hjælp, nu måtte tiden bare få hende til at blive større. Hun var svøbt i et hvidt klæde, som Bruce roligt gik ned i mod Saoirse, og han skubbede døren op med ryggen ind til hendes værelse, og gik så stille hen i mod sengen, med den lille pige, der sov.

[Deleted]

Saoirse havde også fået en lille lur, mens Bruce havde været væk. På trods af bedøvelsen, havde hendes krop åbenbart brugt al sin energi på at græde og trængte nu til at lade op. Hun vågnede op og var lidt mere klar i hovedet end før, da hun hørte døren. Hendes hænder gled op til munden og tårerne truede med at trille igen. Saoirse havde ikke grædt siden hun var barn, men hormonerne satte lidt gang i hele systemet. "Er det..?" spurgte hun og tørrede øjnene. Hun var alt for lille. Alt, alt for lille. Hun rakte armene ud og tog den lille pige i hånden med sin ene finger. Hun kunne ikke rigtig rykke sig, så hun kunne tage imod pigen. Det gjorde simpelthen for ondt. "Hej..." nærmest hviskede hun til den lille pige, der sov. Der ville også gå et stykke tid før hun kunne åbne øjnene. "Må jeg..? Vil du..?" Hun ville gerne holde hende, men hun skulle jo nærmest have lagt ungen i armene for at hun kunne bære hende.

[Deleted]

Han smilede let som han så hendes reaktion og han nikkede så roligt, ja det var bestemt hvad hun troede det var: "Selvfølgelig..." sagde han og rakte roligt den lille sovende pige ned til Saoirse så hun kunne sidde med hende i armene: "De siger hun har det fint..." sagde han stille, hun var bare lille og skulle vokse, men det burde de nok kunne klare. Han smilede let ved synet af de to sammen, og han mærkede snart for følsom han følte sig, der var bare intet smukkere end en kvinde man elskede, med et barn som var halvdelen af ens eget.

"Du bliver en god mor Saoirse.." sagde han med en stille stemme, han var slet ikke itvivl om at hun ville blive fantastisk: "Jeg snakkede lige med en sygeplejeske, hun sagde vi kan tage hjem om et par dage" sagde han stille: "Jeg regner med at tage hjem om nogen timer, for at tage Max... Din far vil nok gerne besøge dig" sagde han roligt, nu havde Gary jo været så venlig at tage Max, for at Bruce kunne tage op til hende.

[Deleted]

Det gjorde ondt af helvede til at løfte den lille pige også selvom det kun var et par sekunder. Men det var rimelig ligegyldigt, hvor ondt det gjorde. Saoirse lå med den lille pige ind mod brystet og strøg hende meget forsigtigt med en finger, mens tårerne begyndte at trille igen. "Hej, lille skat..." snøftede hun. Hun nikkede. "Vil du ikke ringe til min mor? Eller få min far til det?" spurgte hun. Moren var jo gået helt i selvsving, da hun fandt ud af at hun skulle være mormor. "Heldigvis kan hun ikke transferere," grinede Saoirse kort. Hendes mor var jo mugglerfødt og hendes mavemuskler var ikke helt enige i, at de skulle grine. Det kunne nok godt ses på hendes ansigtsudtryk, at det havde gjort ondt. Hun vendte opmærksomheden ned mod den lille pige igen. "Jeg skal nok passe ordentligt på dig fra nu af..." sagde hun og strøg meget forsigtigt den lille pige over kinden. Datteren rørte lidt på sig, så hendes hue blev skubbet lidt op. Saoirse begyndte at tude lidt mere, da hun så farven på Cathleens hår. "Jeg sagde jo, hun blev rødhåret!" snøftede hun og sendte Bruce et kærligt blik. Hun slap babyen med den ene hånd for lige at klappe på sengen ved siden af sig. Det var heldigvis rimelig brede senge på stuen, så Bruce burde godt lige kunne sidde på kanten, måske endda ligge der, hvis han lå på siden. Saoirse kunne bare slet ikke fatte, at hun havde lavet et lille menneske, der lå her.

[Deleted]

Han smilede som hun sad med den lille pige: "Du skal ikke græde.. Det er okay" sagde han og kyssede blidt hendes hårbund, det var hårdt at se hende være så ked af det, selvom han inderligt håbede at noget af det var glædestårer: "Jeg får din far til det, jeg har jo.. Ingen telefon" sagde han blot, han var jo trods alt en ægte fuldblod og sådan noget med telefoner det lå meget fjernt for ham: "Det skal nok gå det hele... Hun er virkeligt smuk" sagde han og smilede let, det mente man jo altid om sit eget barn, men alligevel. Hun var bare så lille og uskyldig og... Ingen skulle nogensinde gøre hende ondt.

Bruce satte sig roligt ned ved siden af hende: "Jeps... Du kan ikke løbe fra hun er din" sagde han med et lille kærligt smil, og lænede sig ned i mod Saoirse for at placere et roligt kys på hendes læber: "Jeg elsker dig... Glem det aldrig" sagde han med en stille stemme, og kiggede ned i mod den lille pige: "Cathleen Slade Von Nobel..." sagde han roligt i en let konstatering, lige nu var han bare for at hun var kommet til verden, også selvom det var alt for tidligt.

[Deleted]

Saoirse fik endelig kontrol nok over sig selv til at kunne rette på babyens hue. Hun snøftede stadig lidt, men det var efterhånden mere ved at være glædestårer. Hun modtog Bruces kys og lagde derefter sit hoved mod hans skulder et øjeblik. "Jeg elsker også dig... Så ubeskriveligt højt," sagde Saoirse kærligt igen. Den mand var fantastisk. "Lille Cat," mumlede Saoirse og vendte blikket mod den lille, alt for lille, pige i hendes arme. "Lille bitte skat..." mumlede hun og strøg datteren over kinden igen. "Mon ikke også du har været lidt med til at lave hende?" spurgte hun med et lidt drillende tonefald. Hun var ved at få lidt bedre styr på sig selv, selvom hele hendes krop skreg af træthed.

[Deleted]

Bruce smilede roligt til hende, som hun sagde at hun også elskede ham. Måske det var en smule underligt at have forelsket sig i sådan en ung pige, og endda havde fået et barn med hende, men for Bruce føltes det bare helt rigtigt, og endnu et barn til flokken, var jo bare endnu en gave og endnu en lykkelig stund. Bruce kyssede igen let hendes hårbund, bare glad for at hun havde det godt, og at det hele var overstået lige nu, de havde fået deres lillepige, godt nok en smule tidligt, men hun var her, og hun havde det godt.

"Måske en smule... Det håber jeg da ihvertfald" sagde han i et kærligt grin, han vidste godt at Saoirse ikke havde været sammen med andre i den periode de havde været sammen, for så havde de jo slet ikke været sammen, Bruce havde nul tolerance på det punkt: "Rosie og Max bliver ellevilde over de har fået en lillesøster" sagde han med et stille smil.

[Deleted]

Saoirse kunne slet ikke forstå at hun havde lavet den lille pige (med lidt hjælp fra Bruce, ganske vidst). Hun var jo et rigtig lille menneske, og ikke bare en alien, de havde set på scanningerne. Saoirse snøftede stadig lidt, men tårerne var da holdt op med at trille. Hele hendes krop gjorde ondt, og hun var simpelthen så træt, men hun kunne ikke få sig selv til at slippe hende. "Måske de kan komme forbi imorgen?" foreslog Saoirse, der godt kunne forstå, hvis Rosie og Max gerne ville se deres søster. Cathleen begyndte at pive lidt, så Saoirse tyssede lidt på hende og trak den lille pige tættere ind til brystet. Hun smilede og slap kun Cathleen med den ene hånd for at tage Bruces omend kun for et øjeblik. "Hun er så lille og fin," mumlede hun og tog datterens hånd med en finger. Hun klemte sammen om den, selvom hendes alt for små fingre dårligt kunne mærkes omkring Saoirses. "Jeg ved godt at en baby bliver et helvede... Men det her er meget rart," sagde hun og sendte Bruce et smil.